Nyt fra Fra Gade til By Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
                                                                                                                                                                                    2. august 2018

Ny skurby

Entreprenørvirksomheden Arkil har vundet opgaven med at lave fortove, cykelsti, torve og pladser i den sydlige del af projektområdet. Derfor har de sat skurvogne op til deres mandskab på Skt. Knuds Plads mellem Domkirken og Rådhuset.
 
Det er en stor opgave, som Arkil skal i gang med. De skal blandt andet lave det nye Fisketorv, Albani Torv og den vigtige forbindelse mellem Overgade og Vestergade.
 
I den røde Infoboks kan du se store billeder og planer for, hvordan byrummene og forbindelsespassagerne i den nye bydel kommer til at se ud.
Du kan også se en mere overordnet beskrivelse på vores hjemmeside.
 
Læs mere om de nye byrum i hele Fra Gade til By projektet

Trappetårn åbner i p-kælderen

Trappetårn P-12 Carl Nielsens Kvarter og Skulkenborg er nu åbnet igen. Vi er færdige med at støbe fodgængerpromenaden med glasbyggesten langs husfacaderne i Carl Nielsens Kvarter og den sydligste del af Odeons Kvarter.
 
Samtidig er Terrassehusene bygget færdige og derfor er det nu muligt at bruge både trappetårn P-10 og P-12, der begge har elevator.
 
Når Hotel Odeon åbner dørene til efteråret, åbner vi endnu to trappetårne. Disse to vil blive de sidste i en periode, indtil TBT Tower er bygget færdigt.
 
Åbne trappetårne per 1. august
E = Trappetårn med elevator
 
P-01 Odeons garderobe E (via Odeons foyer er der udgang til H.C. Andersens Museum, Grønttorvet)
P-02 Claus Bergs Gade og Koncerthuset (H.C. Andersens Museum, Grønttorvet)
P-04 Hans Mules Gade og kollegiet E
P-05 Musikkonservatoriet m.fl. E
 
P-10 Skulkenborg (og det kommende letbanestop) E
P-12 Carl Nielsens Kvarter ved Skulkenborg E
P-13 Carl Nielsens Kvarter
P-14 Oluf Bagers Plads og Hans Jensens Stræde (Fisketorvet og Vestergade) E
Læs mere om p-kælderen og se et kort på vores hjemmeside

Det sker på byggepladsen

Lige nu har man chancen for at se rigtigt mange store kraner arbejde sammen på byggepladsen. Vi har intet mindre end 6 kraner af forskellig størrelse og 3 store teleskoplifte på pladsen for tiden. Dertil kommer alle de andre maskiner.
 
Foran Arbejdernes Landsbank støber vi gulve og mellem Bangs Boder og Fisketorvet er elementbyggeriet godt i gang. Når man står på udsigtsplatformen ved den røde Infoboks, kan man se de to etager, som p-kælderen kommer til at bestå af, og de runde søjler som bærer etagedækkene.
 
Det er kranerne og liftene som bærer de tonstunge betonelementer rundt på pladsen, så læg vejen forbi byggepladsen og nyd synet af de mange store maskiner i arbejde.