Nyt fra Fra Gade til By Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
                                                                                                                                                                                    15. januar 2019

Byggeriet over p-kælderen er gået i gang

AP Ejendommes entreprenør Aarsleff er gået i gang med at bygge ovenpå p-kælderen.
 
De har sat skurvogne op ved Nørregade og lagt store stålbjælker ud på p-kælderens tag.
 
Stålbjælkerne er en del af fundamentet for de to store karréer, som Aarsleff skal bygge. Nogle af stålbjælkerne skal også bære den byggekran, som kommer til at stå midt på byggepladsen. 
 
Den første karré skal ligge mellem Fisketorvet og Torvegade, mens den anden karré skal ligge ud til Albani Torv.
 
Med til AP Ejendommes projekt hører også et mindre hus. Huset kommer til at ligge i Nørregade som en forlængelse af husrækken i den østlige side.
Se byggeriet fra luften med vores webcams

Ruinen har fået overdækning

Vi har dækket ruinen delvist til med en regnfrakke af pressening.
 
Det gør vi for at undgå, at det regner direkte ned på gulvet i ruinen. Det kan give frostskader i det gamle murværk.

Byggehegnet ud for Dalle Valle er væk

I forbindelse med at Aarsleff har overtaget den nordlige del af byggepladsen, er byggehegnet blevet skiftet ud med et gult trådhegn.

Det farvestrålende hegn vil med tiden nå hele vejen rundt, efterhånden som byggerierne over jorden skrider frem.

Besøg udstillingen på rådhuset

Du kan gå lige ind fra Vestergade til vores udstilling, som ligger i Turistkontorets tidligere lokaler.

Kirsten står som altid klar til at svare på spørgsmål og fortælle, hvordan det går med projektet.
 
Åbningstiderne er også de samme:
 
Hverdage fra 12.00 til 17.30
Lørdage fra 10.00 til 14.00
Læs mere om udstillingen på vores hjemmeside